Vi er den sikre løsning

Oliering af træværk – sådan holder du dit altangulv flot

Blogindlæg

Oliering af træværk – sådan holder du dit altangulv flot

Hvis du ønsker at bevare det smukke udseende og farven på din altan, kan du med fordel give den olie en eller to gange om året. Olien giver træet modstandskraft, og sikrer din altan en lang levetid. Du kan også slippe for besværet og få altanservice hos MinAltan.

Er dit altangulv eller andre dele af din altan lavet af træ? Så er er det en god idé at give træet olie en gang eller to om året. Dels bevarer træet sit smukke udseende og farve – dels holder olien træet sundt og velplejet og det sikrer din altan lang levetid. Olien giver træet modstandskraft mod vind og vejr.

Heldigvis er det ikke svært at oliere træet på altanen. Følger du denne vejledning, vil dine gulve og andre trædele på altanen blive ved med at være flotte og stærke år efter år. Ryan Hald, der er teknisk chef hos MinAltan, har lavet en guide til oliering af træet på altanen. For dig som er indehaver af en altan, så er denne guide god til vedligeholdelse af altanen.

  1. Start projektet efter nogle dage med tørvejr. Træet skal være så tørt som muligt, når du går i gang.
  2. Fjern alle møbler og andre genstande fra altanen, og fej den grundigt med en kost.
  3. Slib gulvet og andre trædele let med sandpapir. Du kan gøre det i hånden eller bruge en lille maskine. Du behøver ikke fjerne et helt lag af træet. Det vigtige er, at overfladen er åben, og at eventuelle urenheder i træet er slebet væk.
  4. Rengør altanen for slibestøv. Hvis du vil undgå, at underboen får støvet ned på sin altan, så brug en støvsuger.
  5. Påfør olien i et tyndt lag med en almindelig husholdningssvamp. Brug en tør, fnugfri klud til at tørre over med, så der ikke dannes ’søer’. Brug almindelig klar træolie.
  6. Se på oliebøtten, hvor lang tid netop den olie du bruger, skal trække før du tørrer efter. Påfør derefter endnu et tyndt lag olie på samme måde. På den måde sikrer du, at træet mættes. Igen skal du huske at tørre efter med en tør klud, så der ikke dannes ’søer’.
  7. Lad olien tørre et døgn, og sæt møblerne tilbage. Træet på din altan er nu klar til det næste halve år.

Det er vigtigt, at temperaturen er mindst syv grader, når du olierer træet på altanen, for ellers kan olien ikke tørre. Omvendt bør du undgå varme sommerdage med direkte solskin, da olien ellers vil tørre ud, inden den trænger ned i træet. April-maj og september-oktober er derfor gode måneder at vælge.

Når du er færdig med at give træet på altanen olie, så husk at skille dig forsvarligt af med klude, svampe og andre ting, der har været i berøring med olien. Olieholdige klude kan selvantænde, så læg dem i vand, så snart du er færdig med at bruge dem. Put dem derefter i en plasticpose, inden du smider dem i skraldespan



Bliv den næste glade altanejer

Mød de glade altanejere hos MinAltan

Find inspiration

Find en masse inspiration til din altan fra MinAltan

Mangler du inspiration til din altan? Se vores galleri med eksempler på altaner i København, og få idéer til altanindretning, materialer og design.

Vi deler også kundeoplevelser og cases, hvor du kan læse om, hvordan andre har fået deres drømmealtan.

Kontakt os i dag

Gør dine altandrømme til virkelighed med MinAltan

Drømmer du om mere plads, lys og livskvalitet? Så er du landet det helt rigtige sted. Hos os får du den sikre løsning – og vi hjælper dig hele vejen. Udfyld formularen og du hører fra os i løbet af kort tid.

Vi starter med;

  • Besigtigelse på ejendommen
  • Tilbud
  • 3D tegninger

​Senere i processen deltager vi gerne på beboermøde, hvor vi gennemgår projektet for hele foreningen.

Alt dette er gratis, nemt og helt uden forpligtelser.​

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*