MinAltan - Modernisering af etageejendomme
MinAltan – en del af MinGruppen
MinAltan - meget mere end altaner
MinAltan går rigtig meget op i altaner. Vi er nørder, som glæder os over godt håndværk, gode sikre løsninger og elegant design, der komplimenterer den enkelte bygnings arkitektur.
MinAltan blev etableret af Jonas Juul-Olsen og Ryan Hald i 2008. Sidenhen er flere MiN-virksomheder kommet til – samlet under navnet MinGruppen.
MinGruppen består af MinAltan, MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform.
MinGruppen er i dag en af Danmarks førende leverandører af altaner, energioptimerede vinduer og døre samt elevatorer til eksisterende og nye etageejendomme. Vores passion er at skabe tidssvarende energioptimerede boliger, tilgængelighed for alle og grønne uderum.
I samspil med vores kunder og samarbejdspartnere; boligforeninger, boligadministratorer samt rådgivende arkitekter og ingeniører, bidrager vi til en bæredygtig samfundsudvikling ved at give lejlighedsbeboere større livskvalitet og aktivt tage del i visionen om at gøre Danmarks eksisterende etageejendomme grønnere, tryggere og mere funktionelle.
Det er kernen i vores mission. Det, vores forretningsstrategi er forankret i.
130 passionerede medarbejdere med en fælles mission
Grundet vores inhouse team bestående af 130 passionerede rådgivere, ingeniører, bygningskonstruktører, projektledere, kommunikationsfolk, jurister og montører med håndværksrelevant baggrund kan MinGruppen levere en full-service entrepriseløsning og tage ansvar for hele byggeprocessen.
Bæredygtighed
Vi har forpligtet os til at arbejde med bæredygtighed i hele organisationen. Vores ambitioner strækker sig fra at reducere organisationens CO2e -udslip og vores negative impact på kloden til også at bruge FN’s Verdensmål som inspiration til at skabe nye innovative løsninger. Du kan læse mere om MinAltans Cradle to Cradle certificering og vores bæredygtighedtiltag her.
Vi er med jer hele vejen fra altandrøm til morgenkaffe på altanen
Vi ved, at det er en stor beslutning at få altaner, og vi ved, at det kan være en besværlig og uoverskuelig proces. Vi går op i at hjælpe jer hele vejen fra beslutningen om at få altaner, til I kan tage altanerne i brug.
Vi er med jer igennem hele processen. Vi sørger for alt det, der er svært, såsom ansøgning om byggetilladelse hos kommunen og de mange regler, der skal følges. Vi har nemlig fagligheden i orden i alle delene af processen. Vi giver jer rådgivning og information i hver en del, og vi går op i, at I får informationer, varslinger og altid har mulighed for at tale med nogen, også når byggeprocessen er gået i gang.
Vi giver jer den trygge løsning lige fra drømmen om altaner opstår, til I kan træde ud på jeres færdige altan.
Det skal være smukt
Vi har lige fra starten undret os over, at mange ikke går særlig meget op i altaners udseende. Når man køber en ny bil, betyder design meget. Men sådan er det ofte ikke, når man køber en altan. Vi mener, at udseende og design har stor betydning. Vores ambition har altid været, at levere elegant design – uden at prisen hæves. Det mener vi, at alle fortjener.
I vores design går vi efter de rolige, elegante og æstetiske løsninger, som tilpasses den enkelte ejendoms udtryk. Vi har nytænkt samlingsløsninger, fjernet bolte, sammenføjninger og skruer fra overfladen, så altanen fremstår stilren. Vi laver ikke grimme hovsa-løsninger, vi gennemtænker vores ting. Fx går vi op i de små detaljer, som at hårdttrægulvet går helt ind til døre og at nye lysningerne matcher de eksisterende.
Vi er stolte over, at vi har været med til at hæve niveauet for det æstetiske udtryk på altanmarkedet. Det var én af grundene til, at vi gik ind i branchen. Vi har både ingeniørviden, arkitektviden og stor faglig erfaring. Derfor kan vi lave de flotteste altanløsninger.
Altanfirma
MinAltan - Den sikre løsning
Vores slogan er 'Den sikre løsning' af to årsager: Vi baserer vores altanløsninger på stor sikkerhed, og vores virksomhed har samtidig en stor økonomisk sikkerhed.
Vores store faglighed og erfaring gør, at du trygt kan stole på sikkerheden på vores altaner. Altanerne bliver sat op af vores egne dygtige montører, og vi har konstruktører og ingeniører på alle opgaver. Vi er stolte af at bruge materialer, der holder, og vi binder altid vores ting op på kvalitet. For eksempel er vores altaner lavet af stål frem for aluminium, fordi stål er 3 gange så stærkt. Du kan læse mere fordelene ved vores stålaltaner via nedenstående link. Du er også altid velkommen til at besøge os i vores showroom på adressen Nordre Fasanvej 39.
Altanfirma
MinAltans adfærdskodeks for medarbejdere & leverandører
Vi besidder en klar ambition om at udvikle vores virksomhed således, at vi gennem vores virke bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling ud fra en ambitiøs målsætning og bæredygtige strategier. Derfor har dette adfærdskodeks til formål at definere, hvorledes MinAltan formår at skabe balance mellem en social, – miljømæssig, – og økonomisk udvikling både lokalt og globalt.
MinAltans medarbejdere og leverandører er forpligtet til at overholde rammerne for dette kodeks, hvorfor MinAltan udviser nultolerance over for gentagende manglende overholdelse af de listede retningslinjer. Se venligst kodeks for uddybelse af MinAltans specifikke krav til vores medarbejdere og leverandører.
Altanfirma
Økonomisk sikkerhed & solid forretningssans
Om det bunder i vores jyske ophav, eller om det bare er vores sunde fornuft, ved vi ikke. Men under alle omstændigheder er det en stor værdi for os at have og lave en god forretning, hvor der er garanti for, at der ikke sker noget uforudset midt i det hele.
Vi er stolte af at være kapitalstærke og kunne stille sikkerhed og garanti. Det kan vi bla. fordi, vi har en kapitalstærk investor Grundtvig Invest A/S i ryggen og en AAA sølv kreditværdighedsrating. Det er vores kunders sikkerhed for, at vi til enhver tid kan leve op til de økonomiske forpligtelse, der kræves i branchen.